Skydesportens dag 16. oktober 2021

Skydesportens Dag 2021 lørdag d. 16. oktober 2021

 

Hvad skal du lave i efterårsferien?

Tag hele familien med til Skydesportens Dag!

 

Giv hele familien en udfordring med en sjov og anderledes oplevelse på skydebanen. Vi slår dørene op til Skydesportens Dag i efterårsferien – og du og din familie er inviteret!

 

Har du lyst til en sjov og spændende oplevelse for hele familien, så mød op på Brønderslev Skytteforenings baner, Skydebanevej 41, 9700 Brønderslev til Skydesportens Dag lørdag den 16. oktober 2021 mellem kl. 10.00 – 15.00. Alle kan være med, og både børnefamilier og bedsteforældre er velkomne.

 

Vi har planlagt en dag med spændende aktiviteter og udfordringer, hvor du har mulighed for at prøve at skyde med cal. .22 riffel og pistol på vores nyrenoverede indendørs skydebane. Vi garanterer en dag med nye og sjove oplevelser, og at du bliver klogere på, hvad skydesport går ud på.

 

Erfarne instruktører guider dig igennem dagens udfordringer, og vi stiller selvfølgelig alt det nødvendige udstyr til rådighed. Det eneste du skal huske at medbringe er billed-id eller sygesikringsbevis i kombination med et andet id-kort.

 

Det er gratis at deltage, og tilmelding er ikke nødvendig.

 

Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte Anders Jensen på: skytteformand@gmail.com. Du kan også læse mere om Skydesportens Dag her: http://www.dgi.dk/skydesportensdag

 

Vi glæder os til at se dig!